GDPR og datasikkerhed for praktikere

Med GDPR er der indført en række krav til de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som virksomheden skal anvende ved behandlingen af personoplysninger. På kurset får du praktisk anvendelig viden og metoder til at udarbejde og implementere politikker og dokumenter, så din virksomhed overholder GDPR-kravene til behandlingssikkerheden.

Kursusmål

På kurset får du konkrete råd til, hvordan din virksomhed kan udarbejde de rigtige politikker, procedurer, databehandleraftaler. Du får endvidere konkrete råd til, hvordan din virksomhed sikrer, at den løbende compliance fastholdes og dokumenteres, herunder ved at følge et årshjul.

Kurset henvender sig til

Kurset henvender sig til IT-praktikere, driftsansvarlige, jurister og andre medarbejdere, der enten arbejder med virksomhedens overholdelse af databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven eller skal arbejde med compliance.

Kurset henvender sig også til alle de aktører, der er involveret i processen omkring compliance for første gang, og hvor juridiske medarbejdere og it-medarbejdere skal arbejde tæt sammen for at sikre succesfuld implementering.

Forudsætninger

Der er ingen krav til tidligere erfaring eller læsning, selvom det er en fordel at have kendskab til de grundlæggende begreber for overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven.


Kursusindhold

Ved deltagelse på kurset får du konkret viden om og svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilke grundlæggende databeskyttelsesretlige principper skal min virksomhed overholde? Og hvordan implementerer og dokumenterer jeg dem i praksis?
  • Hvad omfattet pligten til dokumentation konkret, og hvad skal jeg dokumentere og hvordan?
  • Hvordan kan min virksomhed overholde de registreredes rettigheder og anmodninger om f.eks. sletning og indsigt i praksis?
  • Hvordan udarbejder jeg og vedligeholder de nødvendige interne dokumenter såsom politikker, procedurer, fortegnelser og konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse?
  • Hvordan udarbejder jeg nemt og korrekt databehandleraftaler?
  • Hvordan sikrer jeg korrekt kontrol med databehandlere og underdatabehandlere?
  • Hvordan forbereder og håndterer jeg databrud?
  • Hvad skal jeg vide om Datatilsynets supplerende vejledning om kryptering af e-mails?
  • Andre spørgsmål eller emner fra kursusdeltagerne.

 

Underviseren

Underviser er Martin Folke Vasehus fra CIT advokatfirma (www.citlaw.dk) og ComplyCloud ApS (www.complycloud.com). Martin Folke Vasehus er certificeret it-advokat og specialiseret i juridisk rådgivning om it- og teknologiretlige forhold. Han er en erfaren specialist indenfor it-retten og rådgiver til dagligt om løsninger på de udfordringer, som virksomheder står over for i forbindelse med indkøb, levering og drift af it samt overholdelse af GDPR og dokumentation af compliance.  

 


Kursusdato


Praktiske oplysninger

Pris: kr. 8.900,- (ex. moms)
Varighed: 2 dage


Er I flere fra samme virksomhed, som skal på kursus? Så kan der være penge at spare med et virksomhedskursus

Læs mere om virksomhedskurser her

Andre populære kurser


Aktuelt

It-kontrakter for praktikere - næste kursus starter den 28. januar 2020
Det er afgørende for alle organisationers brug af it, at deres it-kontrakter understøtter forretningen og ikke indeholder uhensigtsmæssige faldgruber. I takt med et stigende antal it-kontrakter og øget kompleksitet i it-landskabet er det blevet både sværere og vigtigere at sikre gode it-kontrakter. En dårlig kontrakt kan betyde store omkostninger. På dette kursus bliver du klædt på til netop at håndtere både små og store it-kontrakter i praksis.
Se det fulde program her!

Digital markedsføring og personoplysninger
- næste kursus starter torsdag den 19. februar 2020
På kurset får du viden og praktisk indføring i mulighederne og faldgruberne ved markedsføringskampagner og brug af personoplysninger under GDPR, og du får en praktisk indføring i reglerne i den nye markedsføringslov og juraen ved brug af de mest anvendte platforme og teknologier.
Se det fulde program her!


GDPR - fokus på løbende drift og vedligeholdelse af compliance for praktikere
Sådan drifter du GDPR-complianceprojektet efter det er implementeret. På kurset får du praktiske og konkrete råd til, hvordan du kontinuerligt sikrer dokumentation for overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven.
Se hele programmet her!

Projektledelse Grundlæggende - med fokus på de grundlæggende værktøjer
Lær de mest grundlæggende elementer i et projektforløb. Du vil få værktøjer til selv at kunne planlægge og gennemføre et projekt sammen med dit projektteam
Se det fulde program her!

Kursuslokaler udlejes med og uden PC
Har du brug for et undervisningslokale med plads til op til 15 deltagere, så kan vi tilbyde fuldt udstyrede lokaler. Pris pr. dag 3.500.- kr. Forplejning 200.- kr. pr. person pr. dag.
Inkl. i prisen er teknisk support og service. Interesseret?
Kontakt os på telefon 77 300 123 og hør mere.


Hørkær 18
2730 Herlev
Tlf: 77 300 123
Email: idgkurser@idg.dk
CVR: 65970414