Kursus i it-krisehåndtering

Kursusmål

På dette kursus får du et nyt friskt syn på, hvordan du og din organisation kan forbedre jeres eksisterende kriseplaner. Du vil umiddelbart efter kurset kunne implementere en stor del af det, du får lært.

Du kommer hjem med en værktøjskasse af praktisk og operativt anvendelige metoder og skabeloner, der gør, at du vil kunne forbedre evnen til at håndtere større og mindre kriser på en professionel måde ud fra metoder, der har virket i andre organisationer.


 

Kurset henvender sig til

Kurset henvender sig til
CISO’er, CSO’er, it-chefer og andre med ledelsesansvar for it - herunder:
- Ledere af it-afdelinger, support-funktioner, helpdesk, outsourcing.
- Mellemledere og gruppeledere.
- Medarbejdere med ansvar for forretningskritisk it og it-løsninger.
- It-medarbejdere, der vil forstå deres rolle i kritiske situationer.

Kurset kan med fordel gennemføres med flere medarbejdere fra samme firma. Kurset udbydes også som virksomhedskursus.

Forudsætninger

Forudsætninger
Kurset kræver ingen forudgående uddannelse, men en vis stresstolerance er en fordel!
Dette er IKKE et it-teknisk kursus, dog vil en basal forståelse for it-infrastruktur og
forretnings-flow være en fordel.
Du forventes at deltage aktivt i undervisningen og øvelserne.
Uddannelses-materialet vil primært være på engelsk.

Du vil have stor glæde af kurset, uanset om du kommer fra en organisation med store forretningskritiske systemer og en kæmpe it-infrastruktur eller en mindre organisation med e-handel og almindelig brug af office-pakker.

Kursusindhold

Kursusindhold

• Kritisk infrastruktur.
• Forretning og kunder kontra tekniske behov og muligheder.
• Prioritering, eskalering og rapportering.
• Scenarieplanlægning.
• Kriseledelse og kriseorganisation.
• Risikostyring og konsekvensanalyse.
• De vigtigst kriseledelseselementer og -faktorer.
• Information og intern/ekstern kommunikation.
• Stakeholder management.
• Ledelse i pressede situationer og beslutnings-psykologi.
• Udarbejdelse af planer og procedurer.
• Standarder og best practise.
• Indholdet i en ‘krisekuffert’.
• “What to do when the shit really hits the fan…”

På kurset får du en både praktisk og teoretisk gennemgang af virkelige forretningskritiske
hændelser og en mulighed for at teste din egen viden og dine egne evner i forskellige øvelser og
opgaver. Du vil blive guidet igennem og sammen med de øvrige kursister få en uvurderlig
erfaring, som du vil kunne anvende i praksis efter kurset.

Undervejs bliver du udfordret på dine sikkerhedsplaner og stresstestet af underviserne, der selv har stået midt i orkanens øje for her at tage vigtige og vidtgående beslutninger i pressede situationer, hvor deres virksomheds brand, troværdighed, drift og produktion har stået på spil.


Dine undervisere:

Ken Bonefeld Nielsen, direktør, Bonefeld Business and Brand Protection. Mange års
erfaring i kriseledelse fra håndtering af større og mindre internationale hændelser fra blandt andet.
forsvaret, tele- og it-branchen, den farmaceutiske industri og ikke mindst Sony Mobiles
globale kriseledelse. Underviser internationale top-ledere i kriseledelse.

Christian Thygesen partner, Rezilienze. Mange års erfaring i opbygning af
internationale kriseledelses-organisationer og business continuity fra blandt andet Vestas.
Håndtering af kritiske hændelser i ind- og udland og uddannelse af personale og ledelse i
krisehåndtering på både operationelt og strategisk niveau.


Det siger kursisterne:

"Kurset har givet mig  værktøjer, information og den sikkerhed jeg skal bruge for at tage rollen som Crisis Manager.

Underviserne var dygtige og sympatiske og  sørgede for at holde os på tæerne med en blanding af cases, øvelser og teori. Vores egne erfaringer med kriseledelse blev inddraget i kurset så vi, som kursusdeltagere, kunne lære af hinanden og bruge hinandens erfaringer. "

Lisa Borup, Andersen Borup Consulting

”Kurset har givet mig forståelse og mulighed for at træffe de korrekte beslutninger med rollen com Crisis manager. Jeg fik hurtigt indtryk af underviserne var dygtige og sympatiske og have meget erfaring med i rygsækken som virkelig gav nogle værktøjer til at lære med. Underviserne var dygtige til at blande teori og praktiske øvelser sammen i de forskellige cases, som vi lærte ud fra." 

Lars Lassen, Midt Og Sydsjællands Brand & Redning

Praktiske oplysninger

Pris: kr. 9.995,- (ekskl. moms)
Varighed: dag
Afholdelsesdatoer:

Kontakt os for nærmere info angående datoer


Bemærk:

Afholdes hos IDG kurser i Herlev.

Tilmelding

Tilmeld dig på www.idgkurser.dk/kursus/1207 eller kontakt IDG Kurser på telefon 77 300 300.