Kurset er til dig, der eventuelt har arbejdet på kontor, administration, i reception eller måske noget helt andet og ønsker at kunne skrive regnskabskompetencer på dit CV. I dag ønsker mange virksomheder alsidige medarbejdere, og med dette kursus kan du tilføje bogføring, regnskab samt e-conomic og Excel på CV’et.
For at blive optaget på uddannelsen er det et kriterium, at du har minimum 2 års arbejdserfaring samt ét af følgende kriterier:
En relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående.
Det anbefales, at du har erfaring i brugen af PC og internet, og dertil gerne erfaring med Office-pakken.
Du får undervisning i regnskab, herunder kontoplan, moms, skat og bogføringsprincipper. Du opnår praktisk erfaring med kapitalbehov, investering, nøgletal, finansiering, budget og likviditetsstyring. Samtidig bliver du undervist i økonomirapportering, omkostninger og resultatkontrol.
Du får uddybende kendskab til Excel, hvor du bl.a. lører at udforme L-opslag, pivottabeller, sum/dato-funktioner og datavalidering. Du lærer om lønbogholderi og du bliver introduceret til Danløn, hvor du lærer hvordan Danløn og e-conomic integrerer.
Du lærer at anvende e-conomic til udarbejdelse af kontoplan og årsafslutning. Du lærer at benytte følgende moduler; projektstyring, kreditor, debitor, finans, lager og indscanning. Samtidig får du undervisning i, hvordan du går fra bilag til bogføring og hvordan e-conomic integrerer med Excel og banken.
Praktiske informationer:
Kurset kan afsluttes med en eksamen i Regneark til økonomistyring. Ved afsluttet eksamen opnår du 10 ECTS point.
Modulet Økonomistyring i praksis er et akademifag hentet fra akademiuddannelsen i Økonomi og ressourcestyring. Modulet udbydes på vegne af Erhvervsakademi Sjælland under Lov om Åben Uddannelse og undervisningen foregår i samarbejde med Itucation.
Der er klassebaseret undervisning 5 dage om ugen i alle 6 uger, erfarne undervisere med branchekendskab, samt tilknyttede jobkonsulenter med stort virksomhedsnetværk.
Kurset har stadig ledige pladser.
Kurset har stadig ledige pladser.
Kurset har stadig ledige pladser.
Kurset har stadig ledige pladser.