E-handel inkl. Amazon Certificering - 6 ugers jobrettet uddannelse

Kurset er en vekselvirkning mellem teori og praksis. I undervisningen er der indlagt masser af hands-on-opgaver, hvor du bl.a. vil arbejde med planlægning og/eller optimering af en webshop. I denne proces vil du opnå vigtig viden om WordPress, WooCommerce og Shopify. Vi ser på hvordan der kan skabes trafik til webshoppen via SEO, e-mail marketing og Sociale medier. Hertil ser vi også på Google Ads, Amazon og Google Shopping. Du lærer at måle den skabte trafik i Google Analytics samt at lave konverteringsoptimering. Til at understøtte de valg du træffer, gennemgår vi relevant viden vedrørende E-handelsloven og GDPR. Sidst men ikke mindst, ser vi på at fremme salg via affiliate, Amazon og andre kanaler.

Kurset giver dig akademifaget E-handel, og du har mulighed for at gå til eksamen og opnå 10 ECTS point.

Kurset henvender sig til

Dette kursus er skræddersyet til personer som på nuværende tidspunkt er mellem jobs, og ønsker at komme tilbage i arbejde med efterspurgte kompetencer. Kurset er gratis for dig som ledig, såfremt du opfylder kravene for 6 ugers jobrettet uddannelse. Evner indenfor e-handel er efterspurgt bredt i webshops, detailhandels-virksomheder som overvejer at supplere med e-handel samt på de mange webbureauer og beslægtede virksomheder, som rådgiver indenfor e-handel.

*Du ønsker at arbejde professionelt med e-handel
*Du mangler kompetencer indenfor e-handel til at lande drømmejobbet
*Du ønsker at starte din egen virksomhed

Forudsætninger

  • Erfaring med PC’er og internet
  • Interesseret i at lære et opbygge en webshop
  • Ønsker at arbejde med e-handel, trafikmåling i Google Analytics og andre digitale værktøjer
  • Adgangskravet er en relevant erhvervsuddannelse, en gymnasiel uddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau, samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring

Kursusindhold

Dette kursus for ledige i E-handel har fokus på at skabe salg, indtjening og vækst i en webshop. Du lærer at opbygge en webshop fra bunden med WordPress og WooCommerce. Vi hjælper dig gerne med at migrere den til et andet webhotel, hvis du ønsker, at den skal køre videre efter endt kursus. Vi ser også på en vifte af andre systemer til E-handel, herunder Shopify.

Det er vigtigt at skabe trafik til din webshop, hvorfor du lærer om SEO, markedsføring via sociale medier, e-mail marketing. Dertil lærer du at lave annoncer i Google Ads og Google Shopping.

I takt med at din trafikskabelse kommer op at køre, lærer du både at måle og optimere resultaterne gennem Google Analytics. Din personlige konto til dette værktøj kører videre uden tidsbegrænsning efter endt kursus.

I løbet af kurset lærer du om E-handelsloven, GDPR og anden relevant lovgivning – og vi sikrer, at du er klædt på til at opbygge flere kontaktpunkter til mulige kunder via eksempelvis affiliate og Amazon.

Planlægning & Optimering

Du bliver undervist i planlægning af en ny webshop – samt optimering af en eksisterende. Her indgår såvel strategi som projekt- og ressourcestyring. Vi ser også på målsætninger, og hvordan disse kan gøres både konkrete og operationelle.

WordPress og WooCommerce

Du får introduktion til verdens mest udbredte systemer til hhv. websites og -shops, nemlig WordPress og WooCommerce. Vi laver en grundinstallation, hvorefter du lærer at opbygge, tilpasse og udvide med alt hvad det indebærer. Herunder bl.a. funktionalitet, varekategorier, betalingsgateway og levering. Vi hjælper gerne med at overføre din webshop fra kurset til et andet webhotel, hvis du ønsker at arbejde videre med den efter endt kursus.

Søgemaskineoptimering, Google Ads & Trafikmåling

Du lærer om SEO (Search engine optimization) og SEM (Search engine marketing) – herunder bl.a. Google Ads og Google Shopping. Disse værktøjer hjælper dig med at trække kunder ind i webshoppen – både organisk og betalt. Vi ser på trafikmåling og Google Analytics, så du kan måle dine resultater og optimere på basis af denne viden.

E-handelsloven & GDPR

Du bliver undervist i relevant jura indenfor E-handel, GDPR og markedsføringsloven, så alle regler bliver overholdt på din webshop såvel som i din social media-markedsføring, via Google og gennem andre kanaler.

E-mail Marketing, Shopify & Amazon

Du bliver undervist i Mailchimp. Her lærer du hvordan du kan indsamle email-adresser, så du kan sende relevante mails ud til din målgruppe. Vi kommer også omkring webshop-systemet Shopify, salg via affiliate og Amazon.

Sociale Medier

Du opnår viden om Facebook, Instagram og LinkedIn, samt hvordan du kobler disse platforme sammen med din webshop. Dertil lærer du at oprette en virksomhedsside på de sociale medier samt at lave opslag, som taler til din målgruppe.

Mulighed for eksamen

Modulet E-handel er et akademifag på 10 ECTS point og hentet fra akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. Modulet udbydes på vegne af Københavns Erhvervsakademi, KEA, under Lov om Åben Uddannelse.

Modulet kan afsluttes med en eksamen.

Kursusform

Fremmøde:

  • Der er klasseundervisning alle 5 dage om ugen fra kl. 09.00 til 15.00.
  • Den ugentlige undervisning er på i alt 30 lektioner, og veksler mellem teori og praktiske øvelser.
  • Vi stiller pc og undervisningsmateriale til rådighed under hele forløbet.

Online:

Vi udbyder også kurset online, som virtuel fjernundervisning med fasttilknyttet underviser. Vores virtuelle fjernundervisning kan bestå af en blanding af live-sessioner, videooplæg, gruppeøvelser samt live Q&A sessioner med status og opsamling på dagens emner. Som kursist vil du få adgang til slides og undervisningsmateriale, som du kan downloade og beholde. Underviseren vil være ”tilstede” under alle live-sessioner, men han/hun kan ligeledes hjælpe dig med evt. opgaver og spørgsmål via mail og tlf.

Der er mulighed for at live-sessionerne følger fremmøde-holdets undervisning direkte fra lokalet. Dette giver dig mulighed for at få synergien fra fysisk tilstedeværelse, selvom du sidder derhjemme.

 Kurset i E-handel inkl. Amazon Certificering udbydes i samarbejde med KEA. Uddannelsesinstitutionen udbyder en lang række praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelor­niveau. KEA’s uddannelser udvikles i nært samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland.

 


Praktiske oplysninger
Pris:
kr. 26.350,- (ekskl. moms)
Varighed:
30 dage


Er I flere fra samme virksomhed, som skal på kursus? Så kan der være penge at spare med et virksomhedskursus

Læs mere om virksomhedskurser her

Andre populære kurser


Aktuelt

GDPR-workshop - GDPR og compliance i praksis for øvede
GDPR indeholder en lang række forpligtelser, som din organisation ikke blot skal overholde i praksis – I skal også kunne påvise over for Datatilsynet, at I overholder dem. Det gør I ved at udarbejde en længere række dokumenter, som derefter skal vedligeholdes.
Læs mere her

GDPR-workshop – Grundkursus i GDPR i praksis
På dette 2-dages kursus vil du blive udstyret med en forståelse for reglerne og din organisations forpligtelser, og du vil få mulighed for at udarbejde noget af den lovpligtige dokumentation i et af verdens førende GDPR-compliancesystemer, ComplyCloud.
Læs mere og tilmeld dig her

NIS2 - nye cyber- og informationssikkerhedskrav til samfundskritiske tjenester

Dette et-dags kursus er målrettet de organisationer, der er omfattet af direktivet, og deres ledere. Kurset hjælper dig med at forstå direktivet, og hvordan I planlægger efterlevelsen af det.
Læs mere og tilmeld dig her

Præsentationsteknik – Få dit budskab igennem og opnå dét du gerne vil
På dette 2 dages kursus, får du de helt rette redskaber til at netop dit budskab brænder igennem på den helt rigtige måde. Du får en stor værktøjskasse af teori og praktisk læring, som vi sammen får gennemprøvet på kurset, så du ved, hvordan du leverer dit budskab på en overbevisende måde, og derved komme tættere på dét du gerne vil!
Læs mere og tilmeld dig her

Nye Regler og cybertruslen for ledere
På dette et-dags kursus bliver du skarp på både de nuværende og kommende NIS-krav og samtidig klædt på til at tage cyber-drøftelserne med IT, så du med åbne øjne kan træffe velinformerede sikkerheders beslutninger på vegne af din organisation.
Læs mere og tilmeld dig her

Kursuslokaler udlejes med og uden PC
Har du brug for et undervisningslokale med plads til op til 15 deltagere, så kan vi tilbyde fuldt udstyrede lokaler. Pris pr. dag 3.500.- kr. Forplejning 250.- kr. pr. person pr. dag.
Inkl. i prisen er teknisk support og service. Interesseret?
Kontakt os på telefon 77 300 123 og hør mere.


Hørkær 18
2730 Herlev
Tlf: 77 300 123
Email: idgkurser@idg.dk
CVR: 65970414