Kursus i InDesign

Vil du lære at lave flotte, visuelle produkter til både web og tryk og derigennem styrke din virksomheds visuelle identitet og kommunikation? På dette 2-dages kursus i InDesign kommer du bl.a. til at prøve kræfter med design af enkelt- og flersidede dokumenter som fx webbannere, plakater, visitkort og mindre brochurer.
På kurset får du et overblik over InDesigns vigtigste genveje, funktioner og værktøjer. Du lærer, hvordan du importerer og arbejder med billeder og grafik på den mest hensigtsmæssige måde og får styr på, hvordan du kan kontrollere kvaliteten af dine billeder og grafik. På den måde opnår du det bedste resultat, når dit dokument skal lægges online eller sendes til tryk.
Med hands on-øvelser får du programmet og dets vigtigste funktioner helt ind under huden, så du har de bedste forudsætninger for at arbejde videre med grafisk design efter kurset.

Kursusmål

  • Få overblik over InDesigns vigtigste genveje, funktioner og værktøjer
  • Lær om opsætning af dokumenter og standardindstillinger - herunder enkelt- og flersidede publikationer (flyers, brochurer, plakater, postkort m.v.)
  • Lær om korrekt import af billeder, tekst samt tekstombrydning
  • Bliv en haj til at opsætte skabeloner og genveje, der letter arbejdsprocessen - f.eks. mastersider
  • Lær om justering af farver og farveforløb samt forskel på bl.a. CMYK, RGB og pantone
  • Bliv klogere på udarbejdelse af forskellige former for grafisk materiale - både til tryk og web
  • Lær om eksportindstillinger til tryk og web - herunder gennemgang af forskellige filformater

Kurset henvender sig til

Dette dagskursus er for dig, der vil arbejde professionelt med InDesign og lære at lave flotte visuelle materialer til både web og tryk. Kurset tager udgangspunkt i dine aktuelle behov, og du bliver kontaktet forud for kurset, så underviseren så vidt muligt kan tilpasse indholdet til dine ønsker og behov.

Forudsætninger

    Det kræver ingen forudgående erfaring med InDesign at kunne deltage på dette dagskursus.

Kursusindhold

Billeder og grafik i højeste kvalitet

På kurset lærer du, hvordan du importerer og arbejder med billeder og grafik på den mest hensigtsmæssige måde. Få styr på, hvordan du kan kontrollere kvaliteten af dine billeder og grafik, så du opnår det bedste resultat, når dit dokument skal lægges online eller sendes til tryk. 

Nemmere arbejdsprocesser vha. arbejdsrum

I InDesign kan du opsætte forskellige indstillinger i dit arbejdsrum, der gør det lettere for dig at anvende programmet. På kurset lærer du, hvilke indstillinger der er særligt brugbare. Med de korrekte indstillinger fra starten letter du arbejdsprocessen betragteligt i det lange løb.

Optimal udnyttelse af "Tekstværktøjet"

InDesigns ”Tekstværktøj” har mange forskellige indstillinger til at opsætte din tekst, som vil blive gennemgået på kurset. Vi sørger for, at du får lov til at prøve kræfter med værktøjet i praksis og guider dig nøje. Lær at importere tekst samt at oprette og anvende afsnitsformateringer, så du kan gemme dine indstillinger m.m.

Korrekt opsætning af dokumenter

Opsæt dit dokument korrekt fra start, så du undgår dobbeltarbejde. På kurset lærer du, hvordan du opsætter den rigtige størrelse samt korrekt farverum, margen, beskæringskant, spalter m.m. i dit dokument. Korrekt opsætning sparer dig for tid og besvær.

Kendskab til filformater og nem eksportering

Når din opsætning er færdig, er der en række eksportindstillinger, du skal være opmærksom på. Få styr på, hvilke filformater der egner sig til hvilke publikationer, samt hvordan du opnår det bedste output af dit færdige resultat. Kort sagt: Du bliver i stand til at foretage nem eksportering.


Praktiske oplysninger
Pris:
kr. 7.495,- (ekskl. moms)
Varighed:
2 dage
Bemærk:
Maks. 5 deltagere pr. hold.


Er I flere fra samme virksomhed, som skal på kursus? Så kan der være penge at spare med et virksomhedskursus

Læs mere om virksomhedskurser her

Andre populære kurser


Aktuelt

GDPR-workshop - GDPR og compliance i praksis for øvede
GDPR indeholder en lang række forpligtelser, som din organisation ikke blot skal overholde i praksis – I skal også kunne påvise over for Datatilsynet, at I overholder dem. Det gør I ved at udarbejde en længere række dokumenter, som derefter skal vedligeholdes.
Læs mere her

GDPR-workshop – Grundkursus i GDPR i praksis
På dette 2-dages kursus vil du blive udstyret med en forståelse for reglerne og din organisations forpligtelser, og du vil få mulighed for at udarbejde noget af den lovpligtige dokumentation i et af verdens førende GDPR-compliancesystemer, ComplyCloud.
Læs mere og tilmeld dig her

NIS2 - nye cyber- og informationssikkerhedskrav til samfundskritiske tjenester

Dette et-dags kursus er målrettet de organisationer, der er omfattet af direktivet, og deres ledere. Kurset hjælper dig med at forstå direktivet, og hvordan I planlægger efterlevelsen af det.
Læs mere og tilmeld dig her

Nye Regler og cybertruslen for ledere
På dette et-dags kursus bliver du skarp på både de nuværende og kommende NIS-krav og samtidig klædt på til at tage cyber-drøftelserne med IT, så du med åbne øjne kan træffe velinformerede sikkerheders beslutninger på vegne af din organisation.
Læs mere og tilmeld dig her

Kursuslokaler udlejes med og uden PC
Har du brug for et undervisningslokale med plads til op til 15 deltagere, så kan vi tilbyde fuldt udstyrede lokaler. Pris pr. dag 8.000.- kr. Forplejning 300.- kr. pr. person pr. dag.
Inkl. i prisen er teknisk support og service. Interesseret?
Kontakt os på telefon 77 300 123 og hør mere.


Hørkær 18
2730 Herlev
Tlf: 77 300 123
Email: idgkurser@idg.dk
CVR: 65970414