Vil du gerne styrke kvaliteten af dit grafiske arbejde? Og vil du gerne opnå kompetencerne til at kunne tegne grafiske illustrationer, logoer m.v., der skaber blikfang? På kurset i Adobe Illustrator opnår du de helt rette værktøjer til at kunne gøre netop dette.
Illustrator er et brugervenligt program, hvor du kan arbejde professionelt med vektorgrafik. På kurset udstyrer vi dig med den nødvendige viden og de rette værktøjer til at kunne skalere grafik op i store størrelser - uden at resultatet mister detaljer eller skarphed.
Med i bagagen får du et bredt kendskab til programmet og dets mange funktioner. Du vil prøve kræfter med en række brugbare værktøjer til udarbejdelse af illustrationer og grafik - både til web og tryk, f.eks. logodesign og ikoner.
Kort sagt: Du bliver klædt på med alt, hvad du skal bruge for at arbejde professionelt med Adobe Illustrator og skabe flotte grafiske resultater.
100 % skarphed via vektorgrafik
Illustrator adskiller sig fra de andre grafiske programmer ved, at der arbejdes i vektorgrafik. Den store fordel ved vektorgrafik er, at dit arbejde kan skaleres op og ned uden at miste sin kvalitet. I modsætning til billeder i Photoshop kan du altså trække lige så meget i grafikken, som du ønsker. Med vektorgrafik vil resultatet aldrig blive sløret eller pixeleret.
Skab blikfang med infografik
Adobe Illustrator er velegnet til at udarbejde infografikker. Med infografikker kan du kommunikere på en visuel og letforståelig måde. Tal og facts kan omdannes til illustrationer og grafikker, der gør det interessant at kigge på og nemt at aflæse.
Opdag uundværlige værktøjer
Kurset vil give et bredt kendskab til programmet og en lang række værktøjer til udarbejdelse af illustrationer og grafik til både web og tryksager, f.eks. logodesign og ikoner. Du vil blive introduceret til de forskellige værktøjer og opnå en forståelse for, hvordan grafik kan opbygges vha. forskellige basisformer og værktøjer.
Effektivt arbejde med flere lag
I Illustrator arbejder du i lag. På den måde kan du arbejde meget nøjagtigt med mange detaljer i en illustration. Ved at gøre brug af forskellige lag kan du give dine illustrationer dybde. Det kan for eksempel være gavnligt i et logodesign, der kan opnå flere dimensioner ved brug af Illustrator.
Stor præcision med penneværktøj
Penneværktøjet er et uundværligt værktøj, når du arbejder i Illustrator. Det er et meget nøjagtigt tegneværktøj, der kræver øvelse at bruge. Du må ikke lade dig skræmme af, at resultaterne i første omgang ikke bliver så nøjagtige, som du gerne ville have det. I løbet af kurset vil du få stor erfaring med at arbejde med penneværktøjet.
Styr på korrekt eksportering
På kurset i Illustrator vil der være en grundig gennemgang af, hvilke formater der egner sig til at gemme vektorgrafik. Der vil blive undervist i, hvordan du eksporterer på den mest hensigtsmæssige måde, så du opnår et resultat af høj kvalitet.