Adobe har med Illustrator lavet et program, der kan alt indenfor vektorbaseret illustrationer. I dag bruges Illustrator i alle brancher og programmet kan håndtere en lang række forskellige grafiske fremstillinger lige fra logoer, rentegning og infografik til ikoner og avanceret Art-Work .
Vi har udviklet vores grundlæggende Illustrator kursus, så du hurtigt kan komme ind til kernen i programmet og dermed få løst dine grafiske opgaver hurtigere. Vi har på dette kursus samlet de mest intuitive værktøjer og funktioner, der får dine Illustrationer og tegninger til altid at stå knivskarpe - uanset størrelse og output
Introduktion til Illustrator
Formålet med dette modul er at give dig et overblik over programmets opbygning og begreber, der er relevante i forhold til dit daglige arbejde med Illustrator. Du vil efterfølgende have forståelse for, hvordan du navigerer rundt i programmet, samt hvordan du tilpasser brugerfladen til dit behov.
- Programflade, værktøjer og paneler
- Generel opsætning af programmet
Grundlæggende tegning
Her vil du få Illustrators grundlæggende tegneværktøjer gennemgået. Du vil lære om tegning af figurer, skalering og anden figurhåndtering samt muligheden for at anvende Illustrators indbyggede figurbibliotek.
- Simple og avancerede figurer
- Penneværktøjet
- Stregindstillinger
- Effekter på figurer
- Symboler
Arbejde med objekter
Her vil der være fokus på de værktøjer, du kan bruge til at skalere, flytte og rotere oprettede figurer med. Illustrator kan hjælpe med præcisionen i forhold til at placere figurerne korrekt på siden. Vi vil også vise dig værktøjer til oprettelse af mere avancerede figurer.
- Justering af figurer
- Kurvefinder
- Hjælpelinjer og autohjælpelinjer
- Skalér, rotér, omdan objekter m.m.
Farver og farveforløb
Her får du en forståelse for valg af farveskala (CMYK, RGB eller Pantone) og hvorledes disse farver oprettes og anvendes i Illustrator dokumenter. Efter modulet kan du oprette dine egne farver, eksportere disse til brug i andre Adobe programmer, samt anvende farverne på objekter i Illustrator.
- RGB-farver kontra CMYK-farver
- Farver og farveforløb
- Streg- og fyldfarve
Lag
Ved at anvende lag vil du få et større overblik over de forskellige indholdsobjekter i dit dokument. I dette modul skal du beskæftige dig med mulighederne for at låse, skjule og markere objekter samt hvordan du ændrer rækkefølgen af objekterne ved hjælp af lag-panelet.
- Lagpanelet
- Skabelonlag
- Laggennemsigtighed
- Markering af objekter
- Lagrækkefølge
- Flyt objekter mellem lag
Tekst og teksteffekter
Dette modul har til formål at give dig en forståelse for indtastning og formatering af tekst. Efterfølgende kan du arbejde med indtastning af tekst i Illustrator, formatering heraf samt have forståelse for hvorledes du importerer tekst fra andre dokumenter.
- Sammensætning af tekst og grafik
- Overskriftstekst og kolonnetekst
- Formatering af tekst og tekstfarver
Forberedelse til tryk, PDF og til skærm
Det sidste modul på kurset har til formål at give dig en forståelse for oprettelsen af PDF-filer med de rigtige indstillinger i forhold til, hvilket medie dokumentet skal bruges til.