Kurset er til dig, der ønsker at søge stillinger som webkoordinator, webmaster, social media manager, marketingkoordinator m.v.
For at blive optaget på uddannelsen er det et kriterium, at du har minimum 2 års arbejdserfaring samt ét af følgende kriterier:
En relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående.
Samtidig anbefales det, at du har erfaring i brugen af PC og internet. Du er selvlært og motiveret med ambitioner om at arbejde med usability og webdesign.
Du bliver undervist i brugertests, samt hvordan du udfører disse og analyserer resultatet, så du kan designe en brugervenlighed hjemmeside, som er nemt at navigere rundt på. Du får bl.a. kendskab til følgende brugertests: ekspertvurdering, kortsortering, gangstertesten m.m.
Du får kendskab og erfaring med webdesign og WordPress - et CMS-system (Content Management System), der bruges til hjemmesideudvikling. Samtidig lærer du at oprette og designe en hjemmeside i WordPress, og du bliver ligeledes undervist i temaer, plugins, widgets m.v.
Du bliver undervist i og får kompetencer inden for Facebook, Instagram og LinkedIn m.fl. Du lærer hvordan disse platforme integreres med en virksomheds hjemmeside, samt hvordan du bedst muligt anvender sociale medier, herunder også YouTube, i din markedsføring af virksomheden og hjemmesiden.
Du får viden, kompetencer og erfaring i Photoshop og InDesign, så du kan redigere billeder og arbejde med grafisk design ud fra designprincipper og farvelære. Derudover får du også undervisning i videoredigering i Premiere Pro.
Du lærer at anvende Mailchimp til indsamling af email-adresser, samt udsendelse af relevante nyhedsbreve til din målgruppe. Dertil bliver du undervist i Do's and Don'ts, så du ved hvordan du bedst kommunikerer med dine potentielle kunder.
Du får uddybende viden og erfaring med SEO (Search engine optimization) og SEM (Search engine marketing), så du kan markedsføre virksomheden via Google – både organisk og betalt. Samtidig bliver du undervist i trafikmåling og Google Analytics.
Kursusindhold - Århus:
• Adobe-pakken
Du bliver undervist i de 20 grafiske grundregler og herigennem opnår du erfaring med bl.a. formgivning, æstetik og farvelære. Du opnår praktisk erfaring med InDesign og Photoshop, og samtidig får du en grundig introduktion til hvordan du udvikler en grafisk identitet.
• Brugervenlighed og webdesign
Du får erfaring og viden inden for hjemmesideopbygning i det populære CMS-system WordPress, hvor du lærer at bygge en hjemmeside op fra bunden. Samtidig får du dybdegående kendskab til UX værktøjer, som bl.a. brugertest m.m. Med resultatet af disse brugertests lærer du at udarbejde en brugervenlig hjemmeside, som sætter fokus på brugernes og deres behov.
Praktiske informationer:
Kurset kan afsluttes med en eksamen i Brugervenlighed og grafisk design. Ved afsluttet eksamen opnår du 10 ECTS point. Modulet Brugervenlighed og grafisk design er et akademifag hentet fra akademiuddannelsen i Informationsteknologi.
Der er fire undervisningsdage og en projektdag om ugen. Du skal beregne ca. 5 timers hjemmearbejde om ugen.
Undervisningsformen er praksisnær og veksler mellem underviseroplag, diskussioner, øvelser og opgaver - individuelt, i teams og på klassen. Skolen stiller en bærbar pc til rådighed under dit uddanelsesforløb.
I København:
Faget er på 30 timer om ugen, og vi gennemfører efteruddannelsen over 6 uger fra kl. 9-15. Der er undervisning 5 dage om ugen. Kurset koster DKK 4149,83- ex. moms pr. uge. Hvis du er berettiget vil a-kassen eller jobcentret afholde udgiften.
I Aarhus:
Vi gennemfører efteruddannelsen over 6 uger i dagtimerne. Der er fire undervisningsdage og en projektdag om ugen. Kurset koster DKK 3.500,- ex. moms per uge. Hvis du er berettiget vil a-kassen eller jobcentret afholde udgiften.
Dette kursus udbydes af Itucation og undervisningen foregår følgende steder:
København Ø og Viby J
Kurset har stadig ledige pladser.
Kurset har stadig ledige pladser.
Kurset har stadig ledige pladser.
Kurset har stadig ledige pladser.