Change Management fra APMG, er en internationalt anerkendt akkreditering ligesom for eksempel PRINCE2® og MSP®. Certificeringen er blevet til i et samarbejde mellem APMG og Change Management Institute, som er et internationalt og professionelt netværk af Change Managers.
Change Management kurset kan ses som en ny standard for den professionelle viden som kan og bør forventes af professionelle som arbejder med forandringsledelse. Kurset giver projektledere, ledere, forandringsagenter eller Change Managers m.fl., en række tilgange og værktøjer til gennemførelse og fastholdelse af de forandringer, som så ofte er forudsætningen for gevinstrealisering.
Kurset gennemgår følgende centrale emner: Læreprocesser, læringsstile, læringsdykket, motivation, persontyper, organisatorisk kultur, centrale forandringsmodeller, roller i forandringsledelse, forandringens drivkraft (vision), identificering, segmentering og kortlægning af interessenter, strategier for påvirkning, feedback og kommunikationstilgange, faktorer, barrierer og tilgange til kommunikation, kommunikationskanaler, planlægning af kommunikationsaktiviteter, identifikation og vurdering af forandringers påvirkning og påvirkning af interessenter, opbygning af organisatorisk forandringsparathed, opbygning af change teams, samt forberedelse til modstand.
Undervisningsform
Kurset afholdes som et 3-dages intensivt kursus, uden overnatning. Dag 1 og 2 undervises der kl. 9.00 – 17.00 og Dag 3 er der undervisning frem til Foundation eksamen som afholdes midt på eftermiddagen. Kurset er slut senest kl. 17. Du skal være opmærksom på, at der vil være aftenarbejde under kurset. Undervisningen veksler mellem gennemgang af teori, dialog og øvelser, hvor de lærte værktøjer og tilgange sættes i spil, relateret til en relevant case. Derudover vil du få mulighed for at øve dig på prøveeksamener.
Undervisere og sprog
Vores undervisere bruger en stor del af deres tid på at rådgive eller assistere med forandringsledelse ifm. projekter og programmer. De har en bred erfaring koblet med dyb faglig og teoretisk ballast. Undervisere og materiale er akkrediteret af eksamensinstituttet.
Kurset afholdes med dansk akkrediteret underviser. Certificering, manual og materialer er på engelsk.
Eksamen
Change Management Foundation eksamen er en 40 minutters eksamen. Eksamen er uden brug af grundbog og består af 50 multiple-choice spørgsmål. Der kræves 50% rigtige for at bestå.
Hvis engelsk ikke er dit modersmål eller primære sprog, er det muligt at bede om ekstra tid til eksamen. Underviseren skal foretage denne vurdering på selve kurset iht. APMGs retningslinjer.
APMG International Change Management™ courses are offered by Peak Consulting Group an Accredited Training Organisation of The APM Group Ltd.