HTML kursus med CSS grundlæggende

Kursusmål


Kurset henvender sig til

Kursus i HTML og CSS for dig, der selv ønsker at fremstille og redigere hjemmesider. Med et HTML kursus vil du efterfølgende være i stand til at oprette websider helt fra bunden eller rette på sider, der er lavet i Content Management Systemer (CMS). Er du ny indenfor webudvikling og vedligeholdelse af websider, så giver dette kursus overblikket over de vigtigste begreber og muligheder. At kunne arbejde med HTML og CSS er et krav på flere og flere arbejdspladser.

Forudsætninger

Niveauet på kurset er grundlæggende, så alle kan deltage og få stort udbytte. HTML-sproget er byggestenen i enhver webside. På kurset lærer du at arbejde med HTML-sproget og CSS (Cascading Style Sheets), så du kan styre formatering og layout mere sikkert og præcist. Du lærer også, hvordan de redigerede HTML5- og CSS3-koder kan indsættes på en eksisterende hjemmeside eller i et CMS-system. Desuden ser vi på mere avancerede elementer, som tabeller og formularer

Kursusindhold


Browsere, servere og adresser

I dette modul får du en introduktion i hvor, og hvordan HTML bliver anvendt på internettet. Du får gennemgået hvorledes kommunikationen mellem browser og web-server grundlæggende foregår, og hvordan internet-adresser er opbygget. 

Elementer, tags og syntaks

Her gennemgår vi hvordan HTML-elementerne er opbygget ved brug af start- og sluttags. Vi gennemgår de grundlæggende elementer for en HTML-side - mulighederne for navngivning af elementerne - hvordan du laver kommentarer i din HTML-kode samt den meget vigtige Document Object Model (DOM). Derudover lærer du at anvende browseren som udviklingsværktøj. 

Hyppigt anvendte elementer

Her skal du lære om de hyppigst anvendte elementer på HTML-sider. 

Strukturering af dokumentindhold

Du bliver introduceret til de grundlæggende principper bag udtrykket ”The Semantic Web”. Du lærer at opdele HTML-siden i beskrivende elementer ved at anvende HTML-struktur-elementer. 

Formularer

I dette modul skal du lære om opbygningen af formularer, og hvordan du kan anvende de forskellige elementtyper. Vi gennemgår også, hvordan du gør formularen klar til at sende data til en web-server. 

Validering af formularer

Du skal lære hvordan du, ved hjælp af indbyggede attributter, kan få ”grov-valideret” formularens indhold - allerede inden du sender data til serveren. 

Introduktion til CSS (Cascading Style Sheets)

I dette modul gennemgår vi, hvorfor CSS er en smart måde at opdele HTML-kode og layout-regler. Du lærer syntaksen for CSS, og hvordan du kan udvælge de relevante elementer i Document Object Model ved at bruge de mest hensigtsmæssige selector-angivelser. 

CSS-erklæringer og ofte anvendte attributter

Her lærer du hvor du kan placere CSS-regler, samt hvordan hvorledes CSS fungerer, hvis der er angivet flere regler for samme elementtype. Du skal også prøve browseren som udviklingsværktøj. 

Mere om CSS-selectors

I dette modul ser vi på nogle af de mange muligheder du har for at udvælge, hvilke elementer du ønsker at formatere ved hjælp af CSS. 

Box Model

Her vil du få en forståelse for anvendelsen af den grundlæggende Box Model. Vi gennemgår hvad Box Model består af - hvilke elementer den er opbygget af, og hvorfor du bliver nødt til at forholde dig til den, når du opbygger din HTML-kode. 

 


 

Praktiske oplysninger

Pris: kr. 7.600,- (ekskl. moms)
Varighed: 2 dage
Afholdelsesdatoer:
  • Kursus den 2. - 3. marts i Kbh.
  • Kursus den 9. - 10. marts i Kbh.
  • Kursus den 2. - 3. juni i Kbh.
  • Kursus den 3. - 4. sept. i Kbh.
  • Kursus den 1. - 2. dec. i Kbh.

Tilmelding

Tilmeld dig på www.idgkurser.dk/kursus/967 eller kontakt IDG Kurser på telefon 77 300 300.