PRINCE2®Foundation Certificering

Kurset i PRINCE2® Foundation giver dig en grundig introduktion til PRINCE2-metoden. Der er dels fokus på at lære PRINCE2® for første gang, dels at lære hvordan metoden anvendes i praksis. Du bliver i stand til at forstå aspekterne i et projekt og bliver udstyret med en værktøjskasse, der bliver dit daglige redskab i projektarbejdet. Kurset giver dig også en fælles referenceramme, så du forstår de enkelte definitioner og er fortrolig med PRINCE2®-terminologien.

Kurset henvender sig til

Dig, der ønsker kendskab til PRINCE 2® metoden og enten som individ eller organisation, ønsker en kontrolleret tilgang til projektledelse og projekthåndtering

Forudsætninger

Det er en fordel hvis du har kendskab til projektarbejde.


Kursusindhold

  • Introduktion til PRINCE2

Grundprincipperne i PRINCE2

  • Projekters livscyklus

Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at vurdere, om et projekt er levedygtigt

  • Initieringsfasen

Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at igangsætte et projekt

  • Efterfølgende leveringsfaser

Processer, temaer og dokumentation, der anvendes (iterativt) til at gennemføre de efterfølgende leveringsfaser

  • Sidste leveringsfase

Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at afslutte projektet og sikre overlevering til drift

  • PRINCE2 Foundation eksamensforberedelse

Gennemgang af typiske eksamensspørgsmål relateret til nøgleområder i PRINCE2-manualen. Effektiv udnyttelse af eksamenstiden. Prøveeksamener. 

Kursusforberedelse Ca. 3 uger inden kursusstart vil du modtage PRINCE2-manualen samt et forberedelseshæfte med øvelser. Forberedelseshæftet består af en introduktion til PRINCE2, opgaver samt angivelse af hvilke sider, du skal læse i manualen. Vi anbefaler, at du inden kurset har gennemgået forberedelseshæftet, hvilket tager ca. 20 timer. 

Undervisningsform Kurset afholdes som et 3-dages intensivt kursus uden overnatning. Kurset varighed er alle tre kursusdage kl. 9.00-17.00. Du skal være opmærksom på at der vil være aftenarbejde på kurset. Som deltager forventes det, at du bidrager aktivt under kurset, der veksler mellem øvelser og gennemgang af teori. Teorien gennemgås ligeledes i relation til praktiske eksempler. Derudover vil du få mulighed for at øve dig på prøveeksamener. 

Eksamen Kurset afsluttes med Foundation eksamen. Eksamen består af 75 multiple choice spørgsmål hvoraf de 5 er prøvespørgsmål og ikke tæller med i den samlede score.For at bestå skal du have 35 af de resterende 70 spørgsmål rigtigt besvaret. Du får dit eksamensresultat umiddelbart efter eksamen. Dit certifikat bliver efterfølgende tilsendt.

PRINCE2 Foundation eksamen afholdes online. Du skal derfor medbringe egen laptop computer på eksamensdagen. Vi sender en udførlig mail til hver deltager om dette inden kursusstart og er behjælpelig med support. 

Underviser og sprog Vores undervisere bruger en stor del af deres tid på at rådgive eller assistere i forbindelse med projekt, program og porteføljestyring. De har en bred erfaring koblet med dyb faglig og teoretisk ballast.  Kurset afholdes med enten dansk eller engelsk akkrediteret underviser. Certificering, manual og materialer kan fås på både dansk og engelsk. Vælg venligst dit kursus med det ønskede sprog ved tilmelding. 

Prisen indeholder • Officiel PRINCE2-manual • PRINCE2 Foundation forberedelseshæfte (engelsk eller dansk afhængig af din tilmelding) • PRINCE2 App • Fyldestgørende kursusmateriale, der kan bruges som opslagsværk efter kurset • PRINCE2 Foundation eksamen • Frokost, the og kaffe under kurset.


Under studieperioden støttes du af:

Selvstudiecase og læsevejledning
Egen reflektion ved at anvende "Reflektionsbogen"
P2F-Quiz PRINCE2® Foundation test spørgsmål
Studiegrupper
Selvstudiecasen giver dig mulighed til at relatere den PRINCE2® -viden, du har tilegnet dig til en case og danne grundlag for diskussion med studiegruppen.
Undervisningen varetages af akkrediterede undervisere med mange års erfaring med PRINCE2® undervisnings og projektledelse. Vi er akkrediteret PRINCE2® træningsorganisation (ATO) godkendt af APM Group, der administrerer PRINCE2®.

PRINCE2® is a registered trade mark of the Cabinet Office

Prince2 er en forkortelse af PRojects IN Controlled Environments version 2. Omkring 100.000 projektledere uddannes årligt på verdensplan efter metoden, der har sit udspring i et udviklingsarbejde mellem den engelske regering og en række førende internationale konsulenthuse

Gå til Oversigt over Projektledelseskurser


Kursusdato


Praktiske oplysninger

Pris: kr. 12.500,- (ex. moms)
Kursusstart: 18 marts 2019
Varighed: 3 dage (09:00 - 17:00)
Bemærk: Tilmeldingen er bindende.
Inkl. materiale og forplejning
Sted Frederiksberg


Er I flere fra samme virksomhed, som skal på kursus? Så kan der være penge at spare med et virksomhedskursus

Læs mere om virksomhedskurser her

Andre populære kurser


Aktuelt

Kom til TIPS & TRICKS med Excel
Vores dygtige Excel-underviser Ernst Lohse viser spændende sider af Excel torsdag d. 29. august kl. 14 i vores lokaler i Herlev.
Læs mere og tilmeld dig her

Kursuslokaler udlejes med og uden PC
Har du brug for et undervisningslokale med plads fra 8 til 15 deltagere, så kan vi tilbyde fuldt udstyrede lokaler.
Inkl. i prisen er fuld forplejning samt teknisk support og service.
Interesseret?
Kontakt os på telefon 77 300 123 og hør mere.

NYHED: Robotic Process Automation - Udvidet RPA 2.0
Vi har bygget videre på vores introduktionskursus til RPA og har sammensat dette udvidede kursusforløb med fokus på de nyeste teknologier som IPA, machine learning og sproggenkendelse. Vi undersøger også, hvordan RPA påvirker organiseringen og rollefordelingerne ude i virksomhederne og hvilke muligheder det giver.
Se hele programmet her!

NYHED!: IT Kriseledelse - Cyber Crisis Management
På vores nyeste digital-sikkerhedskursus får du praktiske værktøjer, solid rådgivning og bliver stresstestet / udfordret af underviserne, Ken Bonefeld og Christian Thygesen
Se det fulde program her!

It Executive Masterclass
For dig der har brug for ledelsesværktøjer til at styrke din ledelse, innovation og eksekvering i en digital verden. IDG Kursers flagskibsuddannelse til ledere med ansvaret for digitalisering, nye teknologier og de mange forandringer, som følger i kølvandet på datadreven digital ledelse. Læs mere her


Hørkær 18
2730 Herlev
Tlf: 77 300 123
Email: idgkurser@idg.dk
CVR: 65970414