RPA 2.0 – Udvidet kursus I Robotic Process Automation (RPA) - Skalering af arbejdet med automatisering med RPA/softwarerobotter

RPA/softwarerobotter er over de sidste år en integreret del af driften i mange organisationer og en mere moden teknologi. Mange ressourcer er blevet investeret i de virksomheder, hvor teknologien for alvor er blevet en afgørende spiller. Teknologien har også krævet forandringer og ændringer i adfærden i organisationen.

Udviklingen fortsætter dog ufortrødent. RPA/softwarerobotter har udviklet sig hastigt og nye teknologier, der giver oplagte synergier for RPA/softwarerobotter har udviklet sig med hastig fart. Nogle af disse teknologier er allerede implementeringsklare mens andre stadig er på udviklingsniveau.

Kursusmål

Kurset giver dig bl.a. svar på følgende spørgsmål: 

  • Hvad betyder strategi og vision ift. RPA?
  • Hvordan sikres gevinstrealisering af de udviklede og implementerede softwarerobotter?
  • Hvordan arbejdes med Governance ift. RPA og hvordan ser en effektiv styringsmodel ud?
  • Hvad kræver skalering af RPA ift. organisering og kompetencer?
  • Hvordan etableres en ’best practice’ ift. proceskortlægning og optimering (procesdokumentation, procesoptimering etc.)?
  • Hvordan etableres en ’best practice’ ift. udviklingsmetodik (genbrugelighed, funktionsadskillelse, logning etc.)?
  • Hvad kræver det at implementere og forankre RPA?
  • Hvordan kan RPA opnå synergier med kognitive teknologier som Machine Learning, og Bots (tekst og tale)? 
Derudover vil du i løbet af begge dage få mulighed for at arbejde med, hvordan du kan trække den viden, du har tilegnet dig ind i egen organisation. Det gør vi ved løbende at udarbejde individuelle handleplaner for, hvordan din organisation efter kurset skal arbejde videre med skalering af RPA. I disse sessioner er der mulighed for at sparre med de andre deltagere, få vendt et konkret eksempel fra egen organisation og nyde godt af din underviser Stine Høiberg Rasmussens betydelige praktiske erfaring fra virksomheder som Nykredit, Domea.dk, Skattestyrelsen og BDO.
   

Mere om din underviser Stine
Stine har dyb faglig indsigt i og erfaring med RPA/Robotics fra en lang række private og offentlige organisationer. Hun holder jævnligt oplæg om sine erfaringer med RPA/Robotics på bl.a. konferencer og seminarer.
Herudover, har Stine bl.a. udgivet publikationen "Robotterne er her" om anvendelsen af RPA/Robotics, Machine Learning og Bots i samarbejde med den almene sektor.

Stine har også arbejdet med RPA/Robotics siden teknologiens opstart og har over 10 års erfaring med automatisering og optimering af arbejdsgange samt processer.

Kurset henvender sig til

Alle som gerne vil udbygge deres eksisterende viden om RPA/softwarerobotter og er interesserede i teknologien, udfordringerne og mulighederne forbundet hermed.

Forudsætninger

Grundlæggende viden om og praktisk erfaring med RPA samt/eller automatisering af processer.


Kursusindhold

Undervisningsprogrammet skifter mellem undervisning og tid til at arbejde med, hvordan du kan trække den viden, du har tilegnet dig ind i egen organisation. 

Vi kommer igennem otte overordnede emner, som efterfølges af tid til at arbejde med konkrete handleplaner for, hvordan din organisation skal arbejde videre med RPA fremadrettet. 

De otte overordnede emner

  1. Strategi og vision
  2. Gevinstrealisering
  3. Styringsmodel og Governance
  4. Organisering og kompetencer
  5. Udviklingsmetodik
  6. Proceskortlægning og optimering
  7. Implementering og forankring
  8. RPA og kognitive teknologier 

I de individuelle handleplaner arbejdes der på at skabe de visioner og det nødvendige grundlag, der skal til for at skalere RPA og dermed opnå egne mål og ønsker. Ultimativt for at sikre, at RPA kan være med til at gøre en mærkbar forskel for organisationen. 

Vi afslutter dag 2 med en fælles præsentation af de individuelle handleplaner. Ved at lytte til hvad de øvrige kursister gør sig af tanker for deres organisation, får du flere idéer og ikke mindst forståelse for, at RPA kan gribes an på mange måder. 

Efter de to kursusdage har du fået en grundig viden om, hvordan din organisation kan få det optimale ud af RPA/softwarerobotter og automatisering. Du har også fået svar på, hvordan du sikrer forankring i din organisation og vedligeholder og skaber grobund for kontinuerlig udvikling og teknologisk parathed.

 


Kursusdato


Praktiske oplysninger

Pris: kr. 9.995,- (ex. moms)
Kursusstart: 25 september 2019
Varighed: 2 dage (09:15 - 16:00)
Bemærk: kursus og workshop.
Sted Herlev


Er I flere fra samme virksomhed, som skal på kursus? Så kan der være penge at spare med et virksomhedskursus

Læs mere om virksomhedskurser her

Andre populære kurser


Aktuelt

Kom til TIPS & TRICKS med Excel
Vores dygtige Excel-underviser Ernst Lohse viser spændende sider af Excel torsdag d. 29. august kl. 14 i vores lokaler i Herlev.
Læs mere og tilmeld dig her

Kursuslokaler udlejes med og uden PC
Har du brug for et undervisningslokale med plads fra 8 til 15 deltagere, så kan vi tilbyde fuldt udstyrede lokaler.
Inkl. i prisen er fuld forplejning samt teknisk support og service.
Interesseret?
Kontakt os på telefon 77 300 123 og hør mere.

NYHED: Robotic Process Automation - Udvidet RPA 2.0
Vi har bygget videre på vores introduktionskursus til RPA og har sammensat dette udvidede kursusforløb med fokus på de nyeste teknologier som IPA, machine learning og sproggenkendelse. Vi undersøger også, hvordan RPA påvirker organiseringen og rollefordelingerne ude i virksomhederne og hvilke muligheder det giver.
Se hele programmet her!

NYHED!: IT Kriseledelse - Cyber Crisis Management
På vores nyeste digital-sikkerhedskursus får du praktiske værktøjer, solid rådgivning og bliver stresstestet / udfordret af underviserne, Ken Bonefeld og Christian Thygesen
Se det fulde program her!

It Executive Masterclass
For dig der har brug for ledelsesværktøjer til at styrke din ledelse, innovation og eksekvering i en digital verden. IDG Kursers flagskibsuddannelse til ledere med ansvaret for digitalisering, nye teknologier og de mange forandringer, som følger i kølvandet på datadreven digital ledelse. Læs mere her


Hørkær 18
2730 Herlev
Tlf: 77 300 123
Email: idgkurser@idg.dk
CVR: 65970414