PRINCE2® Foundation og Practitioner

PRINCE2 Foundation og Practitioner er et intensivt kursus, der har til formål at give dig omfattende viden om PRINCE2-metoden og at gøre dig i stand til at bestå PRINCE2 Foundation og Practitioner eksamen.
Kurset er baseret på PRINCE2 version 2017.

Kursusmål

  • Opnå indsigt i og forståelse af PRINCE2-metoden
  • Relatere PRINCE2-principper, -processer og temaer til et projektscenarie
  • Udvikle grundig forståelse af best practice projektledelse gennem brug af PRINCE2-metoden
  • Bestå Foundation og Practitioner eksamen

Kursusudbytte

Når du deltager på PRINCE2 Foundation og Practitioner kurset, får du en dybdegående viden om PRINCE2-metoden. Du får også viden om de syv principper, syv processer og syv temaer, der er centrale i det at køre projekter efter denne metode. Ved beståelse af eksamen opnår du en PRINCE2 Practitioner certificering.

Kurset henvender sig til

Kurset er for dig, der ønsker kendskab til PRINCE2-metoden, og enten som individ eller organisation ønsker en kontrolleret tilgang til projektledelse og projekthåndtering. Du er involveret i projekter som f.eks. projektmedarbejder eller projektleder

Forudsætninger

Kurset har fokus på procesorienteret projektledelse, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til projektarbejde med PRINCE2-metoden.

Kursusindhold

  • Introduktion til PRINCE2 Grundprincipperne i PRINCE2
  • Projekters livscyklus Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at vurdere, om et projekt er levedygtigt
  • Initieringsfasen Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at igangsætte et projekt
  • Efterfølgende faser Processer, temaer og dokumentation, der anvendes (iterativt) til at gennemføre de efterfølgende faser
  • Sidste fase Processer, temaer og dokumentation, der anvendes til at afslutte projektet og sikre overlevering til drift
  • PRINCE2 Foundation eksamensforberedelse Gennemgang af typiske eksamensspørgsmål relateret til nøgleområder i PRINCE2-manualen. Effektiv udnyttelse af eksamenstiden. Prøveeksamener

Kursusforberedelse Du vil modtage en PRINCE2-manual samt selvstudiehæfte ca. 3 uger inden kursusstart. Selvstudiehæftet består af en introduktion til PRINCE2, opgaver samt en læsevejledning til, hvordan du bedst læser manualen. Du bør læse hele manualen før kursusstart. Vi anbefaler, at du afsætter ca. 20 timer til din forberedelse.

Undervisningsform Kurset afholdes som et 5-dages intensivt kursus uden overnatning. Dag 1-4 undervises kl. 9.00-17.00. Dag 5 undervises kl. 9.00-12.00. Efter frokost afholdes Practitioner eksamen kl. 13:00-15:30, og kurset sluttes senest kl. 16.00. Du skal være opmærksom på, at der vil være aftenarbejde på kurset.

Som deltager forventes det, at du bidrager aktivt under kurset, hvor der veksles mellem øvelser og gennemgang af teori. Teorien gennemgås i relation til praktiske eksempler. Derudover vil du få mulighed for at øve dig på prøveeksamener.

På dag 3 gennemføres Foundation eksamen senest kl. 15:30-16:30. Foundation eksamen består af 60 multiple choice spørgsmål. For at bestå skal du have 33 af de 60 spørgsmål rigtigt besvaret. Det er ikke tilladt at medbringe PRINCE2-manualen eller andre hjælpemidler. Du får dit eksamensresultat umiddelbart efter eksamen.

PRINCE2 Foundation eksamen afholdes online. Du skal derfor medbringe egen laptop computer på eksamensdagen. Vi sender en udførlig mail til dig om dette inden kursusstart og er behjælpelig med support.

Den afsluttende Practitioner eksamen (Dag 5) varer 2½ time og består af en case med bilag samt 68 spørgsmål, der hver giver 1 point. Det er muligt at opnå 68 point, og du skal opnå 38 point (55%) for at bestå. Det er tilladt at medbringe PRINCE2 manualen. PRINCE2 Practitioner eksamenerne afholdes på papir, da vores undervisere har vurderet, at dette giver bedst mening for deltagerne.

Eksamensinstituttet retter opgaverne, og der går omkring 2 arbejdsdage, før svaret foreligger. Dit certifikat bliver efterfølgende tilsendt. Dit Practitioner certifikat gælder i 3 år. Tager du en re-eksamen, inden der er gået 3 år, kan du vedligeholde din titel som Registered Practitioner.

Underviser og sprog Vores undervisere bruger en stor del af deres tid på at rådgive eller assistere i forbindelse med projekt, program og porteføljestyring. De har en bred erfaring koblet med dyb faglig og teoretisk ballast. 

Kurset afholdes med enten dansk eller engelsk akkrediteret underviser. Certificering, manual og materialer kan fås på både dansk og engelsk. Vælg venligst dit kursus med det ønskede sprog ved tilmelding.

Prisen indeholder
• Officiel PRINCE2-manual
• PRINCE2 selvstudiehæfte
• Fyldestgørende kursusmateriale, der kan bruges som opslagsværk efter kurset
• PRINCE2 Foundation eksamen • PRINCE2 Practitioner eksamen
• Frokost, the og kaffe under kurset

PRINCE2® tilbydes af Peak Consulting Group, der er akkrediteret træningsorganisation (ATO) hos AXELOS Limited. PRINCE2® er et registreret varemærke tilhørende AXELOS Limited, som anvendes med tilladelse fra AXELOS Limited. Alle rettigheder forbeholdes.


Kursusdato


Praktiske oplysninger
Pris:
kr. 22.500,- (ekskl. moms)
Kursusstart:
14 september 2020
Varighed:
5 dage (09:00 - 17:00)
Sted:
København
Bemærk:
Inkl. certificering, materialer, manual og forplejning.


Er I flere fra samme virksomhed, som skal på kursus? Så kan der være penge at spare med et virksomhedskursus

Læs mere om virksomhedskurser her

Andre populære kurser


Aktuelt

Corona og IDG Kurser
Efter en tid kun med online kurser, åbner vi nu op i vores dejlige kursus lokaler i Herlev igen. Vi tager naturligvis alle forholdsregler og har max 6 deltagere på hvert kursus, så der er god plads imellem alle i lokalerne. Ydermere vil der blive serveret både morgenmad, frokost og kage i lukkede æsker/poser. Der er sprit alle steder og vores underviser vil selvfølgelig heller ikke komme tæt på dig. Derfor vil vi glæde os til at se jer tilbage i vores lokaler fra 2. juni.

Ny mulighed for at supplere de regionale positivlister med online kurser
Behovet for fjernundervisning er vokset på grund af den nuværende COVID-19-situation.

Det bliver nu muligt at supplere de regionale positivlister under den regionale uddannelsespulje med kurser, der kan tages online. Dette kan ske i perioden fra d. 21. april til 1. oktober 2020. Det fremgår af en netop udstedt ændring til bekendtgørelsen om den regionale uddannelsespulje fra star.dk

Formålet med ændringen er at øge muligheden for, at dagpengemodtagere kan tage opkvalificerende kurser, også selvom uddannelsesinstitutionerne i øjeblikket er lukket pga. COVID-19. De nye kurser, der kan tilføjes, skal fortsat befinde sig specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder. Supplerende kurser bliver tilføjet efter en konkret vurdering af, hvilke kurser der meningsfuldt kan udbydes som online kurser.
Se alle de kurserne her

Har du set vores store udbud af e-learningskurser:
Med e-learning kan du sidde i ro og mag med din PC og blive opdateret på netop det, du har brug for. Vores e-learningskurser er alle af høj kvalitet og mange af dem er certificeringskurser.
Du kan se meget mere her

Microsoft Teams: Samarbejde på distancen - 2 timers online kursus:
Kurset henvender sig til alle, der vil anvende Teams som kommunikationsmiddel mellem medarbejderne i en virksomhed/organisation. Kurset er for dig, der vil lære at anvende de vigtigste funktionaliteter, såsom indlæg (mails), onlinemøder, chat og fildeling inden for et team.
Du kan se meget mere her

GDPR - Udvidet kursus med fokus på løbende drift og vedligeholdelse
Sådan drifter du GDPR-complianceprojektet efter det er implementeret. På kurset får du praktiske og konkrete råd til, hvordan du kontinuerligt sikrer dokumentation for overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven.
Du kan se meget mere her


Kursuslokaler udlejes med og uden PC
Har du brug for et undervisningslokale med plads til op til 15 deltagere, så kan vi tilbyde fuldt udstyrede lokaler. Pris pr. dag 3.500.- kr. Forplejning 200.- kr. pr. person pr. dag.
Inkl. i prisen er teknisk support og service. Interesseret?
Kontakt os på telefon 77 300 123 og hør mere.


Hørkær 18
2730 Herlev
Tlf: 77 300 123
Email: idgkurser@idg.dk
CVR: 65970414