Vil du lære at arbejde med avanceret webdesign? Vil du lære at sikre data gennem backup samt opnå kendskab til uundværlige plugins, grundlæggende HTML + CSS, mediehåndtering m.m.?
Backup af din hjemmeside:
På kurset lærer du om forskellige backupmuligheder, samt hvordan du laver en kontinuerlig backup af din hjemmeside. Kursets introduktion i SSL og sikkerhed kan sikre, at din hjemmeside er sikret korrekt, så du ikke mister filer og data.
Uundværlige plugins:
De kan være svært at finde rundt i de utallige plugins og tilføjelsesmuligheder i WordPress, og derfor få du på kurset de bedste råd til, hvilke plugins der er mest relevante for din hjemmeside. Du vil også se eksempler på konkret håndtering af udvalgte plugins.
HTML-, PHP- og CSS-filer:
På kurset introduceres du for diverse filer og opnår forståelse for sammenhængen mellem HTML-, PHP- og CSS-filer, så du selv kan lave ændringer og optimeringer efter kurset. Du får praktisk erfaring med at arbejde i relevante filer og får eksempler på filforskellene.
FTP og FTP-programmer:
I løbet af kurset får du en grundig introduktion til FTP og FTP-programmer, så du ved, hvad du gør, inden du laver ændringer i FTP’en. Du lærer hvordan du kan oprette, redigere og slette filer på hjemmesiden vha. et FTP-program.
Redirects:
Du vil i løbet af kurset få praktisk erfaring med at udarbejde redirects samt opnå forståelse for, hvorfor og hvordan de anvendes, så du kan flytte og slette undersider på din hjemmeside og samtidig fortælle søgemaskinerne, at siderne er ændret.