Vil du lære hvordan du udnytter Google Analytics forretningspotentiale? Vil du vide, hvordan du bliver klogere på dine besøgendes adfærd og bruger Googles Analytics redskaber til at højne dine online aktiviteter?
På dette 2 dages Google Analytics Manager kursus får du indblik i, hvordan du udnytter Googles Analyse platforme som brugbare redskaber til at fremme din forretning.
Google Analytics Manager-kurset består af består af to hoveddele. Målsætningen for første del af kurset er at få et dybdegående indblik i Google Analytics platformene. Her vil du derfor få hands on erfaring i Universal Google Analytics såvel som Google Analytics 4.
I kursets anden halvdel vil du blive introduceret til redskaberne Google Tag Manager, Data Studio og Google Optimize, der kan bringe dit Analytics setup til nye højder.
- Hands on erfaring i Universal Analytics og Google Analytics 4
I dag kommer Google Analytics i to variationer. Universal Analytics og Google Analytics 4. På kurset vil du få en grundig indføring i begge platforme. Du vil få øjnene op for forskellige opbygninger, muligheder og begrænsninger, så du kan arbejde på tværs af Googles Analytics-redskaber med at skabe resultater for din virksomhed.
- Find de brugbare rapporter
Ved første øjekast kan Google Analytics’ mange rapporter og datapunkter synes helt overvældende – for hvor finder man lige den data der er vigtig? På kurset vil du lære at finde netop de rapporter, du leder efter. Du vil få kendskab til hvordan rapporteringen i Google Analytics hænger sammen og ikke mindst hvordan du kan skræddersy indholdet til netop den information, der er vigtig for dig.
Skal du udnytte Google Analytics fulde potentiale er det utroligt vigtigt at dine online aktiviteter kan tale sammen med programmet. På kurset lærer du hvordan du forbinder Google Analytics med platforme som Google Ads, Google Tag Manager og profiler på de sociale medier. Du vil også blive introduceret til hvordan du spore din produktomsætning, hvis du ejer en webshop.
- Splittests og eksperimenter
Google Analytics kan ikke bare hjælpe dig med, hvilken trafik eller hvilke landingssider, der skaber de bedste resultater. Ved hjælp af Googles mange redskaber har du også mulighed for at teste dig frem til gennemgribende optimering af din hjemmesides udseende, så du lader data og ikke mavefornemmelser afgøre, hvordan du kan højne forretningen.