Vil du lære at arbejde med Business Intelligence i Power BI, så du kan omsætte komplicerede data til overskuelige resultater? Vil du have kontrol over Power BI og lære, hvordan du arbejder med datamodellering og opretter udførlige rapporter og datamodeller, der kan vises på mange forskellige enheder?
På dette 2 dages kursus i Power BI lærer du at arbejde struktureret og effektivt i Power BI Desktop. Du vil også blive introduceret til Power BI Cloud Service og til DAX, så du let kan modellere dine data og kombinere flere forskellige datakilder.
I løbet af vores Power BI kursus vil du få praktisk erfaring med at beregne measures og kolonner med DAX, arbejde med datamodellering, beregnede måltal, opsætning af interaktive rapporter og grafer og meget mere.
Power BI Desktop & Cloud
På kurset tager vi udgangspunkt i Power BI Desktop. Du vil lære at udarbejde interaktive datavisualiseringer fra bunden, så du kan opnå flotte, visuelle resultater. Du vil også lære, hvordan du transformerer og blander data fra forskellige kilder, og hvordan du udnytter Power BI’s funktioner og muligheder. Du vil endvidere blive introduceret til Power BI Cloud Service.
Egne datamodeller
I løbet af dette Power BI kursus vil du få praktisk erfaring med at udvikle dine egne datamodeller. Du vil lære, hvordan du kan udvikle forskellige modeller med udgangspunkt i datakilder fra eksterne data. Du vil også lære, hvordan du kan transformere og ændre data, så både datamodel og relationer fremstår, præcis som du ønsker.
Datamodellering med DAX
Med DAX kan du nemt modellere dine data, kombinere flere datakilder og forfine dit datagrundlag ved at udregne nye measures, kolonner og tabeller. I løbet af kurset vil du lære at arbejde med DAX i praksis, så du bl.a. kan rense og optimere dine data inden import og udregne nye measures på baggrund af dit eksisterende datagrundlag.
Interaktive rapporter
På kurset vil du lære, hvordan du kan udvikle flotte, visuelle dashboards og rapporter, der præsenterer dine data på bedste vis. Du vil blive introduceret til de mange visualiseringsmuligheder i Power BI, så du kan fremstille dine data i visuelle, overskuelige rapporter, der er nemme at dele i organisationen. Efter kurset vil du være i stand til selv at arbejde professionelt med rapportering.
Fulde udbytte
På alle vores kurser kører vi med små hold med maks. fem deltagere. Det betyder, at der er god tid til den enkelte og til at stille spørgsmål undervejs. Derudover vil underviseren altid kontakte dig inden kurset for at spørge ind til specifikke ønsker og behov. På den måde sikrer vi, at det enkelte kursus kan skræddersyes efter de pågældende deltagere.